Om afklarethed, og om at være beslutsom
""Alle mennesker", sagde han engang til mig [forfatteren], "burde have et hus, nær hvor de blev født"" (s. 42). Og det mest pudsige ved huset, han bor i, når han er i Transkei, er, at det er en tro kopi af det hus, hvor han boede i Victor Verster-fængslet, som var det sidste opholdssted for ham, før han blev løsladt i 1990. Han havde nemlig været glad for det hus, og havde derfor valgt at bede fængselsvæsenet om en grundplan og en arkitekttegning, så han kunne bygge et tilsvarende hus i Transkei.
Det kan man vist roligt kalde at være afklaret med sit liv og sin skæbne, og det på en måde, som kan være svært at sætte sig ind i.
Nu er det meget almindeligt, at mennesker under kriser, og andre turbulente perioder af deres liv, kan reagere og agere uhensigtsmæssigt og ikke særligt velovervejet.
Men Mandela vil hellere handle 'kedeligt' fremfor 'impulsivt og lidenskabeligt', og denne tilstand beskriver Stengel således: "Ved de lejligheder, hvor jeg har været sammen med Mandela under en krise, har han altid været intenst rolig og er gået ind i en form for zentilstand, hvor de begivenheder, som hvirvlede omkring ham, syntes at blive trukket ned i tempo" (s. 47)
Man kunne også kalde det for en form for 'besindelse'. En bevidsthed om de muligheder en given situation giver en og andre, og så handle ud fra det. Og ikke mindst, tage konsekvenserne for den valgte handling på sig, inklusive, og især de konsekvenser ens handlinger har for sine medmennesker, og deres muligheder.