"Amerikanerne stemmer til en lang række forskellige valg. På føderalt niveau stemmer de om, hvem der skal være præsident og sidde i Senatet og Repræsentanternes Hus. På delstatsniveau stemmer de om, hvem der skal være guvernør, sidde i delstatens parlament, være borgmester, sherif, offentlig anklager, dommer og medlemmer af kommunalbestyrelser og skolebestyrelser (der i USA er meget magtfulde) - blot for at nævne nogle af de embeder, der er på valg. (...) I 1992 var der 511.039 folkevalgte i USA - 1 for hver 363 af de stemmeberettigede i USA.

Det kan tage pusten fra enhver at følge med i det amerikanske demokrati, og mange har påpeget, at USA simpelthen er en for demokratisk nation - især under indtryk af, at antallet af valg stiger år efter år. De mange valg betyder, at man kan hævde, at alt er politik i USA. Uanset hvor småt det synes at være, så stemmer amerikanerne om det. Man skal huske, når man beskæftiger sig med den lave valgdeltagelse i USA, at den er et resultat af mængden af valg i USA og ikke et udtryk for en defekt i den politiske kultur".

Mads Fuglede: USA - Den Universelle Nation, s. 35f.

I nævnte bog mærker man Fugledes begejstring for USA. Synes dog den kammer over, når han skriver, at "I USA er alle valg direkte udtryk for folkets vilje (og ikke en lille strategisk orienteret midtergruppe af partier), og partier som Det Radikale Venstre er næsten utænkelige". Dels kan man jo blive præsident uden at have flertallet af stemmer bag sig (er sket enkelte gange i USA). Desuden er det vel heller ikke 'folkets vilje', der er afgørende for, hvem der vælges som præsidentkandidat for hhv. Demokraterne og Republikanerne, hvis et dårligt 'open primary'-primærvalg i New Hampshire reelt gør det umuligt at blive præsident, så meget desto mindre som denne stat både "er meget lille og ikke er særlig repræsentativ for USA" - som Fuglede selv skriver.