Højskolesang til året rundt

Vi er et folk

Vi er et folk, der meget gerne hygger

Vi taler lidt om vind og vejr og ler

Når sneen falder tyk, får planer krykker

Vi håber påske pinse snart er her

En sommer med sit lys

Så lys når natten blunder

Vor blomsterhave, grill- og mygge-stunder

Her lever vi

Håber på solens kys

Vi lever livet mellem minders længsel

Og så den fremtid som er i vort sind

Er runesten, den danske sang, et hængsel?

Der holder os i snor, når vi ser frem?

Med frihed, skolet liv

Er noget som det plejer

Mens andet nyt det skabes, når vi leger!

Her dyrker vi

Frihed, fortælling, liv

Du kære Danmark, hvad bli’r din fortælling?

Hvis åbenhed og frihed er dit præg

Det særlig' danske bli’r som sat til tælling

Det hører vi i hvert fald tit, det er

Hvis Herren med sit ord

Har ladet folket kalde

Så må der da, vær’ blomster nok til alle?

Da synger vi

Sange, om lys og liv

Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2018,2019,2020,2021,2022,2023,2024

Musik: Schierbecks melodi til H.C.Andersens ”I Danmark er jeg født”, 1926

Baggrund

I 2018 udskrev redaktionen bag højskolesangbogens 19. udgave en højskolesangtekstkonkurrence. Kun tekst, ingen melodi.

Jeg indsendte fem forskellige forslag (det maksimum tilladte per person). Tre af forslagene havde salme-karakter, en skrevet uden en melodi som ramme, og så skrev jeg en "rigtig" højskolesang. Jeg synes, det var sjovt at skrive den over en sangmelodi, som godt kunne være en nationalsang, men ikke er det. Det er en af mine egne yndlingssange, selvom jeg ikke kan synge med på første linje.

Da alle mine forslag blev afvist, valgte at jeg skrive højskolesangen lidt om, således at den blev mindre u-kirkelig (Muhammed bliver faktisk nævnt i allerførste version af sangteksten).

I en lidt anden version end denne fik den urpremiere i Ølsted Fælleshus i april 2019.

Jeg har selv sunget den i private sammenhænge i januar, og ved en midsommer-komsammen i juni. 

Inspirationen til sangen har tre nedslag: Mine børn og ugandiske families fascination af sneen og de lange lyse sommeraftener, som ikke findes ved ækvator. Dels Grundtvig og Store Bededag (ikke nævnt direkte) som danske specialiteter - og en slags hyldest til den danskhed, som hele tiden forandrer sig. Den spørger direkte, om danskheden er sat til tælling, og svarer indirekte, at det er den nok ikke, så længe vi bevarer et vist kulturkristent islæt. Og selvfølgelig en hilsen og en hyldest til selve højskoletraditionen - friheden, det skolede liv, kreativiteten og de mange fortællinger. 

Jeg har dog valgt at åbne op for to versioner, således at jeg dels er tro overfor en tidligere version af sangen, og dels åbner op for en mere "højskole"-agtig version af sidste vers. 

Således kan sidste vers' femte og sjette linje i stedet yde: "Hvis Jahve, Jesus, Thor / Har ladet regnen falde" i en - så at sige - mindre kirkelig version.