Nadversalme, Grand Prix-melodi

Vi er her i dag


Vi er her i dag

Under kirkens tag

Vore tvivl og bønner


Husker dåbens ord

Hvor Guds nåde bor, det’

Er vores liv og redning

 

Dommen den er fuld af nådighed

Spreder sig i os til kærlighed

 

Sammen om altergang

Sammen ved bordet

Søger vi trøst hos Gud

Priser med sang

 

Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2020,2023

Musik: Jørgen Olsens melodi til "Smuk som et stjerneskud", 2020

 

 

 

 

Baggrund

Det var i 2020 min intention at lave en temagudstjeneste med Grand Prix som tema, og gerne så tæt på pinsen som muligt. Jeg synes nemlig at en Grand Prix-temagudstjeneste vil være en meget interessant tilgang til pinsens budskab om at kunne forstå andre sprog og kulturer, man måske ikke burde kunne forstå.


Da jeg skulle finde de sange, der skulle indgå i gudstjenesten, gik jeg rask væk uden om "Smuk som et stjerneskud", da jeg faktisk ikke bryder mig om den. Der går for meget dansktop i den efter min smag. Samtidig synes jeg måske også, at det var lidt underligt helt at forbi gå den, når nu temaet faktisk skulle være Grand Prix. 


Løsningen, jeg fandt, var, at komponere en helt ny tekst til sangen til brug ved nadveren. Der skulle jo være nadver, og det ville bryde flowet i grand prix-sangene, hvis der pludselig kom en nadversalme fra salmebogen, så jeg slog på den måde to fluer med et smæk: Jeg fik en nadversang, som gav mening i en grand prix-temagudstjeneste, og jeg fik sneget Jørgen Olsens melodi fra "Smuk som et stjerneskud" ind i gudstjeneste på en måde, så jeg kunne holde ud af høre på den. Ingen ville være i tvivl om, hvilken originalsang, der ville være tale om.


Desværre betyde coronapandemien, at gudstjenesten blev aflyst, og jeg havde ellers allerede en dialog med flere gode grand prix-krafter til lejligheden.


Jeg har indnu ikke haft lejlighed til at genoptage projektet, men mon ikke den kommer en dag.