Salme om fastens forvandling

Fasten forvandles

Ordet lyder, fastedyder

Ordet lyder, om kærlighed

Vinteren sløver, foråret tøver

Foråret tøver i hemlig fred

Ordet lyder, fastedyder

Ordet lyder, om kærlighed

Hør profetens, stemme, grib den                          Es. 58,5-7

Hør den, grib den, på himlen ned                  

Nu skal der handles, fasten forvandles

Fasten forvandles, til kærlighed

Hør profetens, stemme, grib den

Herrens, grib den, fra himlen ned

Lad os synge, toner, skønne

Lad os synge, mens håbet sår

Elske vor næste, sammen, det bedste

Sammen, det bedste, kom, faste-år

Lad os synge, ord med ynde,

Lad os synge, mens håbet sår

Ordet lyder, fastedyder

Ordet lyder, om kærlighed

Fasten er næsten, kærlighedstesten

Kærlighedsfesten, som forårs-fred

Ordet lyder, handledyder

Ordet lyder, om kærlighed

Tekst: Juma Nellemann Kruse 2021,2022,2023.

Musik: A.P.Berggreens melodi til Brorsons "Her vil ties, her vil bies", 1854.

Baggrund

Der er noget gudsfrygtigt, melankolsk/ængstende og forventningens uvished over vente-perioder som advent og fasten. I advent er det mest glæden, i fasten mest en ængsten. Men begge steder lægges der op til, at der skal ske noget stort. Måske er det derfor, de har samme farve i kirkeåret, nemlig lilla.

Derfor - da jeg valgte at skrive denne samle - var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være "Her vil ties" efter Berggreens melodi, jeg ville bruge. Ud over, at salmen har sin egen ret i sig selv, og er velegnet til februar måned, så ligger stemningen i melodien op til noget, der kan synges i februar som optakt til fasten. Fasten, som ender i påske, dagen før opstandelsesdagen.

De fleste forbinder fasten med afholdenhed og måske endda askese, mig selv inklusive - indtil skæbnen ville, at jeg på min indsættelse i juni 2013 i Thorning-Grathe-Vium havde en gammeltestamentlig læsning fra profeten Esajas. Her lyder det i kapitel 58, vers 5-7: "Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste,en dag til Herrens behag?Nej, den faste, jeg ønsker,er at løse ondskabens lænkerog sprænge ågets bånd,at sætte de undertrykte i frihed,og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne,giver husly til hjemløse stakler,at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne".

Som det bemærkes, så handler fasten her nærmest om det modsatte af askese. I hvert fald hvis man forbinder det med noget passiv: Ingen mad og drikke, måske lidt almisse til husbehov.

Hvorimod Esajas taler om aktiv praktisk næstekærlighed. Omsorg for næsten.

Og det er jo i virkeligheden lutheranismen i en nøddeskal: Det er ikke gode gerninger, særlige bodsøvelser, asketisk levevis, mv., der sikrer vejen til frelsen og Guds kærlighed. Nej, når du ikke længere skal bruge dine gode gerninger til din egen frelses skyld, så kan du i stedet bruge dem overfor næsten for næstens egen skyld.

Troen er nok, nåden er nok. På den måde bliver selve begrebet om fasten ændret for altid, hvis man følger Esajas. Jeg synes, at salmen manglede, derfor har jeg forsøgt med mit bud på en salme om en faste, der skifter sin betydning.