Første tekstlæsning
Johannes Møllehave har sagt i et interview:
”Hvis to mennesker elsker hinanden, så kan det kun ende ulykkeligt.
Selvom de elsker hinanden til det sidste, så dør de ikke samtidig. Den ene efterlader en smerte hos den anden, så ulykken er indbygget. Hvis jeg elsker mine børn, så er jeg sikker på at blive ulykkelig, fordi på et eller andet tidspunkt siger de fra eller bliver ulykkelige. De bliver syge, eller de dør. Jeg kan ikke elske uden at vide, at ulykken bor i at sig ja.
Men hvis det skulle få en til at mene, at man skulle lade være med at binde sig, så vil jeg svare: Tværtimod. Skynd dig at få noget, du kan blive ulykkelig over!”.
Anden tekstlæsning
JUDASKYSSET
Johs. Møllehave "Hvad er et menneske?", s. 62.
Som en Judas kysser verden,
hvilken skam der er deri,
kysset varslet døden, smerten,
kærtegn som forræderi.
Kains og Judas’ onde jærtegn
findes mellem mig og jer
Jeg har selv forrådt med kærtegn,
så jeg ved, hvem Judas er.
Og jeg ved: han bar det ikke,
falsk var kysset, mildt og ømt.
Judas bandt sin egen strikke,
selv forrådt og selv fordømt.
For de andre lod ham mærke,
at hans skyld var bundløs stor.
Han var svag og de vær stærke,
og de glemte Jesu ord.
Heri ligger Jesu gåde.
Han har slettet Judas’ skam.
Selv forræderen får nåde:
Jesus kyssed også ham.