Fra afsnittet om Harry Potter og fangen fra Azkaban

Mad og drikke nok til alle


Jeg tænker, at nogle af de mest kendte fortællinger fra evangelierne er dem, hvor Jesus giver brød eller fisk til en hel folkeskare, til trods for, at han knapt nok i udgangspunktet har haft mad nok til et par personer. Men med dette udgangspunkt fordeler han tilsyneladende ubesværet mad til flere hundrede mennesker. Således giver han folkeskaren deres daglige brød.


Den slags undere sker tilsyneladende dagligt på Hogwarts, og Harry synes at forundre sig lige meget over det hver gang. Ud af det bare intet kommer lækker mad i overflod til syne ved de forskellige måltider i storsalen. Her er næsten alt, hvad hjertet begærer, og i rigelige mængder. Her er ingen undskyldning for at gå sulten fra bordet.


Det bemærkelsesværdige er, at selvom dette scenarium udfolder sig ved hvert måltid, synes Harry lige meget, at det er et under hver gang. Og himlen er konstant nærværende i storsalen, da loftet er en tro kopi af (stjerne)himlen udenfor.


Giv os i dag vort daglige brød.


Fra "Harry Potter og evangeliet", s. 30.

Fra afsnittet om Harry Potter og Flammernes Pokal

Forenet om 'sandheden' på trods


Det hele leder meget fint over i Dumbledores insisteren på at være forenet på trods, til fordel for Sandheden:


"Forskelle i sprog og vaner betyder intet, hvis vi har fælles mål og bærer åbenhed i hjertet. Det er min overbevisning - og aldrig har jeg ønsket så stærkt, at jeg tager fejl - at vi går mørke og svære tider i møde. Nogle af jer, der sidder her i Storsalen, har allerede lidt som en direkte følge af Lord Voldemorts handlinger. Mange familier er blevet splittet. Mange hjem ødelagt. For en uge siden blev en elev taget fra vor midte. Husk altid Cedric [myrdet af Voldemort]. Hvis det skulle komme en tid, hvor I må vælge imellem, hvad der er ret, og hvad det er let, så husk på, hvad der skete med en dreng, der var god, venlig og tapper, fordi han krydsede Lord Voldemorts vej. Husk altid Cedric Diggory".


På trods af store og små kultursammenstød, på trods af, at tillid mellem mennesker ikke altid er lige nemt, især ikke hvis den ene part - som Snape - faktisk har været på den forkerte side, og uanset de dagligdags genvordigheder, så kommer der situationer, hvor man må træffe et fælles valg.


Efter at Harry har fortalt Dumbledore hele historien om kampen på kirkegården, hvor Cedric blev dræbt, og hvor han så alle de Dødsgardister, der stadig er på Voldemorts side - og ikke mindst kunne bevidne, at Voldemort er tilbage, begynder Dumbledore med diverse ordrer og beslutninger at ”samle tropperne”. Et par af dem, som er på Dumbledores side, foragter indbyrdes hinanden, men Dumbledore tvinger dem til at give hinanden hånden:


"["]Jeg stoler på jer begge. Tiden er inde til, at I bilægger jeres gamle stridigheder og fæster lid til hinanden". Harry tænkte, at Dumbledore nærmest bad om et mirakel. Sirius og Snape stirrede på hinanden med yderste væmmelse og afsky. "Indtil videre", sagde Dumbledore en smule utålmodigt, "vil jeg stille mig tilfreds med, at I undlader at udvise åbent fjendskab. Giv hinanden hånden. I står nu på samme side. Tiden er knap, og medmindre de få af os, der kender sandheden, står sammen, er der intet håb for nogen af os". Meget langsomt - men stadig indædt stirrende på hinanden - bevægede Sirius og Snape sig frem og udvekslede håndtryk. De slap meget hurtigt hinandens hænder".


Til gengæld er der andre, som nægter at tro på eller se i øjnene, at Voldemort er tilbage. Dumbledore beder Ministeren for Magi, Cornelius Fudge, om at kontakte kæmperne, og række dem venskabets hånd, for at de ikke skal fristes af Voldemort og hans løfter om frihed og rettigheder. Men Fudge mener ikke, at Dumbledore er rigtig klog. Folk hader jo kæmperne, og det vil betyde en ende på hans karriere i ministeriet!


Jeg har tit undret mig over, at Paulus i sine mange breve i Det Nye Testamente så ofte taler om broderkærlighed, og et enkelt sted ligefrem skriver, at vi især skal elske vores trosfæller (Galaterbrevet, kapitel 6, vers 10). Det står i min optik i skærende kontrast til Jesu bud om fjendekærlighed.

Men som antydet ovenfor, så kan man jo godt være enige i de samme idealer, om det så er kampen for Det Gode, eller at være Kristus-troende, uden man nødvendigvis kommer særligt godt ud af det med sine medmennesker, især hvis (kultur)forskellene er så markante, at det er svært at tale sammen og forstå hinanden. Snape og Sirius er på samme side, men de kan næsten ikke holde ud af give hinanden hånden.


De kunne - som Dumbledore ihærdigt prøver - godt trænge til en opfordring om en ordentlig omgang broderkærlighed!


Hvis menigheden viser indbyrdes broderkærlighed, er chancen for at udbrede denne kærlighed til andre – herunder fjenderne - så meget desto større!


Fra "Harry Potter og evangeliet", s. 47-50.