Susanne Biers film


Hævnen:


En af hovedpersonerne arbejder som læge i en lejr, formentlig i en flygtningelejr, og formentlig et sted i Afrika. Ingen af delene fremgår klart af filmen, men han tager sig af syge patienter.

Han har også en søn, som går i skole i Danmark. Han har det ikke altid lige nemt, og pga lidt halvdårligt selskab kommer han så langt ude i tovene, at han desperat ringer til sin far i udlandet, uden at han får fat på ham. Faderen er selv optaget af problemer på stedet.

 

Man tænker uvilkårligt - hvem er egentlig faderens næste? Hans patienter, der kommer til ham med deres sygdomme, inklusive en krigsherre, som han af princip også vælger at behandle? Patienter, som han aktivt har taget til Afrika for at hjælpe. Eller sønnen, der har desperat brug for sin fader?

 

 

Efter brylluppet:


Hovedpersonen har boet de sidste mange år i Indien, hvor han er med til at drive et børnehjem, og hvor han har et særligt godt forhold til en af børnene. Han betragter ham nærmest som sin søn.

 

Omstændigheder kalder ham til Danmark, hvor det viser sig, at han får tilbudt en enorm sum penge til at lave hjælpearbejde i Indien, under forudsætning af, at han bosidder sig i Danmark, hvad han overhovedet ikke har lyst til.

 

Det viser sig i filmen, at der er en helt konkret grund til, at han får dette tilbud. Rigmanden, som han er delvis i familie med, viser sig nemlig at have konkrete grunde til sit tilbud - han har brug for hjælp, og på den baggrund brug for, at hovedpersonen bor i Danmark.

 

Han er meget afvisende over for denne rigmand, som til gengæld er fortvivlet over, at han ikke uden videre siger ja til denne formue.

 

"Skal jeg bo på den anden side af jorden, hvis jeg skal have din hjælp?", lyder rigmandens spørgsmål til ham.