Om reformationen og sproget.


RESUME AF BOGEN


Plattysk var fremherskende op til 1500-tallet, hvorfor man med rette kan spørge, hvorfor vi egentlig ikke taler plattysk i dag?


Det kan tilskrives flere hændelser. Ikke mindst fik den første danske oversættelse af Det Nye Testamente i 1523/24 kolossal betydning, selvom den hverken var korrekturlæst eller sproligt bearbejet, og det hverken var teologer eller fillologer, der havde fået opgaven.


Dels fik den danske lutheraner, Hans Tausen, som havde fået beskyttelsesbrev af kongen som luthersk prædikant, derved mulighed for at kunne begynde den lutherske reformation i Viborg ved at indføre dansk gudstjeneste med dansk salmesang på allehegensdag i 1527. På den måde blev 1. november 1527 en mærkedag i dansk sprogs historie.


Christiern Pedersens oversættelse af Det Nye Testamente fra 1529 revolutionerede det danske sprog yderligere, og hans oversættelse fik vidtrækkende betydning for det danske skriftsprog. .


Eksempel fra Johannesevangeliet. Fra 1524:


VTi begyndnelse war taalen, oc taalen war huoss gud, og thend taale war gud, thend samme taale war i begyndnelsen huoss gud, alle tingest ere giorde wijd thend, oc intthet er giort vthend thend huilkit giort er.


Og fra 1529


I Begyndelsen vor Ordeth och Ordeth vor hoss Gud, oc Gud vor ordet, Det ord vor hoss Gud i begyndelsen Alle ting ere skabte ved hannem, Oc ingen ting som er skabt, er skabt for vden hannem



I 1569 blev den første danske salmebog officielt indført i kirkerne. Det er her værd at bemærke, at en salmebog var dyr at købe. Derfor skulle menigheden lære salmerne udenad, og salmernes sprog fik derfor kolllosal betydning for hele befolkningens sproglige bevidsthed.


I det hele taget har præsternes daglige arbejde med forkyndelse og undervisning af menighederne haft stor betydning for deres interesse for udviklingen af modersmålet til et så enkelt og forståeligt dansk.


De sidste halvandet hundrede år har det dog ikke været den lutherske forkyndelse, der har været drifkraften i udviklingen af det danske sprog.

Hvorfor er vi så glade for staten?

Om reformationen og retten.


RESUME AF BOGEN


Reformationen havde flere meget store konsekvenser.


Dels er det værd at bemærke, at der siden den borgerkrig, der kaldes Grevens Fejde, og som varede fra 1533 og indtil reformationen gennemførelse - ikke har været kampe i Danmark af så grundlæggende karakter, at det kunne kaldes en borgerkrig. Man kan derfor med rette sige, at befolkningen - høj som lav - i hvert fald i praksis siden har accepteret staten som den, der sætter rammerne for borgernes tilværelse, i en grad, så der ikke har været grundlag for oprør.


Konsekvensernen af Luthers to-regimente-lære kan heller ikke undervurderes. Den betød reelt, at hvad staten bød, det skulle adlydes, for øvrigheden var indsat af Gud. Oprør mod øvrigheden var derfor de facto oprør mod Gud.


Så nok mistede Romerkirken sin magt over protestanterne, men magten blev forskudt til fyrsterne, som nu blev betragtet som indsat af Gud.


Luther mente, at Guds lov var skrevet på menneskers hjerte med henvisning til bibelen. Det var den naturlige lov eller naturloven, som var særligt godt udtrykt i de ti bud.


Derfor fik de ti bud direkte betydning for dansk strafferet.


Skilsmisse blev desuden muligt. Det havde det ikke været tidligere. I den katolske kirke var og er ægteskabet et sakramente, og derfor var det principielt uopløseligt. Luther mente dog ikke, at der var nogen mening i at fortsætte et ægteskab, der ikke længere opfyldte sit formål, som var troskab mellem ægtefællerne som ramme om en familie, der avlede og opdrog sine børn.


Skilsmisse var dog kun mulig under visse betingelser, som blev dansk lov i 1683. Først i 1790 kunne man få skilsmisse alene med begrundelse i parternes uoverenstemmelse.


Det var først med straffeloven fra 1866 at dansk strafferet blev ændret, således at den ikke længere følger de ti bud regoristisk.


For en gennemgang af dansk straffelov med de ti bud - se her


Som det blandt andet hedder på denne hjemmeside:


"Den nugældende straffelov er som det meste af vor lovgivning bygget oven på de foregående versioner. Al det gudsfrygtige er skrevet om og ud. De sidste rester af dødsstraffen blev afskaffet i 1978 (og retten til at more sig på kristne helligdage i 1991). Alle nyvedtagne love indledes fortsat med ordene "af Guds Nåde". Opdelingen og til en vis grad rækkefølgen fra Christian den 5tes tid går igen":