Dåb/nadver

 

Mandelas lære

 

Etik uden Gud?

 

Michael Jackson, m.fl.

 

Gud er kærlighed?

 

Næstekærlighed?

 

Avatar og klima?

 

Mit kristendomsyn

 

Synd tappert!

 

Big Bang, m.v.

 

Dommedag

 

Gode gerninger?

 

GT og Jesus?

 

Hvem er næsten?

Nybesindelse 2011: Retræte?

 

 

Valgkampen, der ledte op til folketingsvalget 15. september 2011, gav håb om nye tider. Dels var der i den stadig siddende regering et pludseligt behov for at tage afstand fra Dansk Folkeparti - her slingrede Venstre dog en del - , dels var der en åbenlys tilnærmelse mellem De Radikale og Konservative. Socialdemokraterne og SF var for en gangs skyld ikke bange for at fortælle om deres udlændingepolitik - også den del, der plejer at koste vælgere -, og De Radikale, som de sidste ti år har tordnet mod udlændingepolitikken var også klar i mælet.

 

Det interessante er, at De Radikale fik et kanonvalg, og Enhedslisten ligeså. Det gælder også Liberal Alliance, der med parolen 'åbne grænser, lukkede kasser', også taler for en noget anden udlændingepolitik, end den, der eksisterer i skrivende stund.

 

Desuden har Konservative antydet, at de ikke uden videre er en del af den samlede blå opposition, selvom det er usikkert, hvad de mener med det. Men jeg kan ikke lade være og tænke, om de forsøger at positionere sig til et fremtidig S-R samarbejde. Jeg forestiller mig i hvert fald, at S-R i et samarbejde med de Konservative, vil kunne lave langtidsholdbare/permanente lempelser på udlændigepolitikken. Sålænge Dansk Folkeparti ikke har de afgørende mandater, er det i hvert fald en helt realistisk mulighed.

 

Når det er sagt, er der allerede bemærkelsesværdigt mange lempelser planlagt i S-R-SFs regeringsgrundlag.

 

Men at se en fuldstændig retræte på udlændingepolitikken de næste tre til fire år, er nok lidt for optimistisk.

 

Som jeg har skrevet andetsteds: Efter min mening er kristendom og nationalisme uforeninge størrelser, da jeg vil påstå, at nationalisme er udtryk for en meget bevidst opdeling af samfundet/verden i ‘venner’ og ‘fjender’, eller i hvert fald en skelnen mellem et ‘os’ og et ‘dem’, i stedet for at se på samfundet som en gruppe medmennesker, som skal behandles efter behov, uden at det givne etniske tilhørsforhold (‘dansk’ som ‘ikke-dansk’) i sig selv giver anledning til forskelsbehandling.

 

På den baggrund er det også glædeligt, at både integrationsministeriet og udlændingestyrelsen bliver nedlagt.