Ud fra en kristen synsvinkel går den allerede galt her, for alle begreber må i deres natur være relative, og historisk bestemte. Men en given kamp for 'danskheden' forudsætter, at man kan sætte bare nogenlunde præcise ord på, hvad det vil sige at være dansk. Og det kan heller ikke Pia Kjærsgaard. Således får hun i en interviewbog fire gange spørgsmålet, og kommer i ingen af tilfældene med et konkret svar. Hvis man skal forholde sig lidt analytisk til problemstillingen, er det nærmeste man kommer et svar, at det er vanen, der afgør, hvad det vil sige at leve dansk. Når vi gør, som vi altid har gjort i Danmark, så lever vi dansk, synes at være den implicitte definition. Og i Danmark plejer vi i reglen ikke at gøre, som mange muslimer gør, hedder det hos Dansk Folkeparti, altså er de ikke danske. Men hvad vi helt præcist gør, som er særligt dansk, mangler stadig et konkret svar. På den måde bliver værdien 'danskhed' mere en følelse, end noget rigtigt konkret. Et reklamespot for et dansk pengeinstitut eller kreditforening viser sagen i en nøddeskal. Mottoet er 'Vi kæmper for de lokale værdier'. I spottet er der en brandøvelse igang, hvor en af de to hovedpersoner er frivillig brandmand, for nogen skal jo kæmpe for de lokale værdier, som det hedder. Det viser sig, at øvelsen foregår ved en kirke, men kan man forestille sig noget mere universelt end en kirke? Det er i hvert fald ikke specielt lokalt endsige dansk!
Med begrebet diskrimination menes en usaglig forskelsbehandling, som medfører, at et menneske får en ringere behandling end andre. Bliver man udsat for diskrimination, betyder det, at man ikke kan deltage på lige vilkår med andre, eller ikke har lige adgang til de gældende rettigheder i samfundet. Her bliver danske statsborgere diskrimineret, da de ikke har samme ret til at bo sammen med deres familie i Danmark uanset nationalitet, hvis partneren ikke er fra EU. Det er en konsekvens af udlændingeloven.
Det gjaldt også starthjælpen, som var forbeholdt nytilkomne indtil de havde haft 2 1/2 års fuldtidsarbejde og boet syv år af deres liv i Danmark, og som udgjorde cirka halvdelen af kontanthjælpen. Denne ydelse blev indført 2002, men S-SF-R regeringen afskaffede den fra 1. januar 2012. Hvis man overhovet kan få ydelsen, dvs. kontanthjælpen efter starthjælpens afskaffelse. Det forudsætter nemlig reelt, at man ikke har skullet stille en bankgaranti på 50.000 kr., som man har skullet siden 2002 (mellem 1. juli 2011 og 15. maj 2012 var beløbet 100.000 kr). Desuden gælder det for nytilkomne, at de reelt er udelukket for retten til at stemme til folketingsvalg i 7 år eller mere, og det uanset hvor godt dansk, de taler.
Her toner Dansk Folkeparti rent flag: De vil have ret til diskrimination på baggrund af etnicitet og religion. Et helt konkret eksempel var under forhandlingerne om den såkaldte genoprettelsesplan i maj 2010. Her var mange af deres forslag til besparelser rettet direkte mod nydanskere. For eksempel ønskede Dansk Folkeparti at fratage alle nydanskere/udlændinge børnefamilieydelsen (som normal omtales som "børnechecken"). Altså diskrimination alene på grund af en ikke-dansk baggrund. De fik dog - pga regeringen - ikke dette konkrete forslag igennem. Men fra 1. januar 2012 er indført et optjeningsprincip, der betyder, at nydanskere de første to år i landet ikke kan få fuld børnecheck (man skal have boet eller arbejdet i Danmark, i to ud af de sidste ti år, for at få det fulde beløb), og det første halve år, slet ingenting.
Mere alvorligt var DFs Martin Henriksens udtalelse 28. september 2012 (i Kristeligt Dagblad), hvor han gav udtryk for, at Dansk Folkeparti vil blokere for tilskud til værestedet Natcaféen i København, da stedet også tager imod udenlandske hjemløse, og det vil han ikke finde sig i. Om Kirkens Korshær, som driver stedet, siger han, at "det er Kirkens Korshærs ansvar at sørge for, at der kun kommer danskere hos dem.” Et værested, der ikke lader udenlandske hjemløse blive ude i kulden, og ikke kun tager danskere ind, ønsker Dansk Folkeparti altså ikke at støtte.
Ud fra en kristen synsvinkel er det åbenlyst et problem. Vi er alle lige meget skabt i Guds billede, er alle lige for Kristus. Hvis Jesus både er gave og opgave, er vi nødt til at tage det på os, og så meget som det er menneskeligt muligt, søge at behandle alle samfundsborgere lige, når det gælder helt basale rettigheder og behov.
