Her sidder vi med sorg og savn

Her sidder vi med sorg og savn

Fyldt op af tid og døden

Du sender os din trøst med navn

Og lover morgengløden

For Dig er alting liv og giv

Og skabelse og Ordets "Bliv!”

Et flag med bus til livet

Tag os med hen til landet hvor,

din kærlighed den flyder

Hvor troen ik’ betyder spor

hvor frelsen overbyder

Hvor håbet selv har tjent sig ud

Tilbage er kun liv og Gud

Et jordbærtræ i sivet

For liv er liv fra først til sidst  

og aldrig rigtig ender

Kun os, gør mørket tungt og trist

Som tabte år og venner           

Men Gud er Gud for liv og brød

Og kærlighed helt uden død

En salig gang, som givet

Musik: Hans Holms mel. til Leif Rasmussens ”Spænd over os dit himmelsejl”, 1988

Tekst: Juma Nellemann Kruse, 2026

Baggrund

Et sognebarn sagde engang til mig, at denne ikke ville have trobekendelsen til sin begravelse. Sognebarnet havde et anstrengt forhold til udsagnet "kødets opstandelse", og selvom jeg fortalte, at en anden end den kendte trosbekendelse brugte udtrykket "legemets opstandelse" (det kunne jo være et åndeligt opstandelseslegeme), hjalp det ikke så meget.

Inspireret af en passage i Lars Sandbecks bog "Når kærligheden dømmer", der handler om, at for Gud er alle mennesker til alle tider levende, og min egen forestilling om, at tritraden tro, håb og kærlighed er opløst hinsides, så kun kærligheden giver mening, lod jeg mig drive til at skrive denne begravelsessalme. 

Andet vers er også inspireret af Iben Krogsdals tanke om, at det ikke er troen, der frelser, men frelsen, der skaber troen. 

Melodien er tilpas eftertænksom til en sådan salme.