Kærlighedsgudstjeneste: At være nysgerrig

Prædiken til Kærlighedens Højsang, Paulus' første brev til korintherne, kapitel 13. Holdt den 14. februar 2023 i Tranebjerg Kirke.

Lad os være nysgerrige sammen og spørge: Hvorfor? Hvorfor egentlig?

Jeg ved ikke med jer, kære menighed, men det spørgsmål – hvorfor? – stiller jeg mig selv ganske jævnligt.

Det er ikke udtryk for, at jeg synes, at det hele er mærkeligt eller uforståeligt, hvad det måske også ofte er. Men det udtrykker en grundlæggende nysgerrighed. Hvorfor?

For mange år siden var der på folkeuniversitetet et kursus, der havde overskriften ”hvordan dælen er deres univers?". Kurset havde en mandlig foredragsholder, som igennem litteraturen forsøgte at forså det andet køn – her, det kvindelige.

Hvordan dælen er deres univers? Og det siger sig selv, at spørgsmålet kan vendes 180 grader, så man også spørger omvendt: Hvordan dælen er deres univers?

Som præludium i dag hørte vi vores kirkesanger synge ”Duerne flyver”. Det er en sang fra den gamle danske film, ”Jeg er sgu min egen”, og det er Klaus Rifbjerg, der har skrevet sangen. I øvrigt med musik af Bent Fabricius-Bjerre.

Umiddelbart er det ikke nogen kærlighedssang, men det er tankevækkende, at sangen i filmen bliver sunget, da en mandlig beundrer forsøger at gøre indtryk på pigen, han er vild med.

Og det interessante ved sangen er da også, at den er fuld af undren. Den stiller næsten spørgsmål hele tiden, og når den ikke gør, ser vi billedet af et du, som er alene på pladsen, og kan se duerne flyve væk over byen.

Man ser for sig en person, der står og går i sin egen verden, optaget af disse forunderlige duer. ”Så mærker du hjertet, der også vil lette” – er unægtelig en henvisning til et forelsket hjerte. Faktisk begynder personen at kigge meget langt op i luften, både mod tårnet og solen.

Der er altså et sammenfald mellem duerne og det forelskede hjerte, og derfor er det lidt spøjst, at vi til sidst i sangen hører om to hvide duer på vej. Ikke mindst, da sangen slutter med spørgsmålet: ”Flyver de hen til dig?”. Der lader til at være en iboende tvivl, både om duerne og om det forelskede hjerte. Måske.

Og hvorfor har jeg ikke valgt en tekst, der var mere klar i mælet, når det gælder kærligheden, kan man måske spørge.

Ud over, at jeg selv holder rigtig meget af sangen – jeg kan godt lide den undrende stemning i tekst og musik – så kan jeg også godt lide, det lidt mystiske i sangen, det uudsagte. Man har en god fornemmelse af, hvad den handler om, og så alligevel ikke.

Hvilket får mig til vende tilbage til førnævnte titel ”hvordan dælen er deres univers”?

For hvis der er noget, der driver – eller kan drive – et menneskeliv, så er det undren og nysgerrighed.

Nu er der sikkert en eller to, der sidder og tænker, at vi kan vel ikke være nysgerrige hele tiden, der er vel også en hverdag, der skal hænge sammen.

Og det er selvfølgelig rigtigt. Det gælder vel sådan set alt, der kan opleves som ud over det sædvanlige. Det kan ikke være sådan hele tiden.

Alligevel kan jeg ikke lade være at ønske, at vi var mere nysgerrige. Der var engang et teleselskab, der havde sloganet, samtale fremmer forståelsen. Jeg vil hævde, at nysgerrighed fremmer forståelsen.

Før, nede ved alteret, læste jeg flere versioner af kærlighedsbuddet. Og det kristne kærlighedsbud er ubetinget. Det er ikke til at forhandle med, om man så kan sige. Men jeg tænker, at det er menneskeligt umuligt, ikke at have forbehold. Og her forestiller jeg mig, at nysgerrighed vil kunne gøre en forskel.

Nysgerrighed og undren har mindst to fordele.

Dels vil jeg påstå, at det helt elementært holder os i live, og gør omgangen med andre mennesker – især dem, der ikke ligner os selv – gør omgangen med andre mennesker nemmere.

Og dels, vil jeg påstå, at hvis man er nysgerrig, hver gang man undrer sig over et andet menneskes handlinger, synspunkter eller lignende, så anerkender man også, at den anden måske kunne have ret, at man måske kunne lære noget nyt. Og det behøver vel at mærke ikke at være særligt dybt.

Jeg ynder at sige, at kærlighedsbuddet udleves særligt intenst indenfor rammerne af ægteskabet. Og jeg tænker da også, at netop nysgerrigheden udfolder sig særligt intens indenfor ægteskabet. Om det ligefrem bliver med spørgsmålet ”hvordan dælen er hans eller hendes univers”, eller blot en fascination af den andens særheder, er nok ikke det afgørende.

Men med en livslang nysgerrighed, undren eller fascination af den anden.

Så mærker du hjertet, der også vil lette.

Amen.