Forsøg på en julefortælling - for børn

Juleevangeliet for bønehave- og dagplejebørn i december 2018 og 2019 i Trige Kirke. Manus har eksisteret i tre versioner, der har varieret en smule. Dette er en slags sammenskrivning. Det er vigtigt, at hjælperen (som siger alt med fed skrift) er meget fysisk i sin ageren, så der virkelig bliver lagt mærke til afbrydelserne. 


 

Velkommen til jer alle sammen, velkommen til juleafslutning – eller juleindledning, som vi siger her i kirken.

 

Nu er det snart jul. Vi er stadig i advent, og….

 

Det lyder ulækkert….

 

Undskyld?

 

Det der – ad – vent….

 

Det hedder altså advent.

 

Advent?

 

Ja, det er advent, når vi ser frem til juleaften, hvor vi skal fejre Jesu fødselsdag.

Der er også derfor, vi tænder lys i adventskransen. Så vi kan tælle ned ved at tænde lys – når vi har tændt fire lys, er det snart juleaften.

Og nu vil jeg fortælle en historie om juleaften, da Jesus blev født. Det er en historie, der hedder Juleevangeliet.

 

Den hørte vi også sidste år……

 

DER VAR ENGANG en ung pige, som hed Maria. Hun boede i en lille by, der hed Nazaret, og hun havde en sød kæreste, der hed Josef.

I landet herskede der en stor kejser, og han hed Augustus.

 

Var det ikke ham fra julekalenderen….?

 

Ah hvad?

 

Var det ikke ham fra julekalenderen?

 

Hvor har du det fra? Nej, det er fra biblen. Han hed kejser Augustus.

 

Hvem?

 

En kejser, der hed Augustus!

Jeg prøver igen…

I landet herskede der en stor kejser, og han hed Augustus. En dag fik Augustus den idé, at han ville tælle alle de mennesker, han var kejser over.

 

JEG vil også være kejser…..

 

Undskyld?

 

JEG vil også være kejser. Så jeg kan bestemme over alle. Jeg ville bestemme, at alle børn skulle have slik til både morgenmad og aftensmad…


Hør nu. Det har ikke noget med historien at gøre. Kejser August var en alvorlig mand, han delte ikke slik ud.

 

Heller ikke julekager eller julegodter?

 

NEJ. Hold nu op.

 

Kejser Augustus var en slags konge.

Kejseren sagde

  • Rejs hjem til jeres fødeby og bliv talt! befalede han, og så måtte alle rejse hen til den by, hvor de var blevet født, for dér skulle de tælles.

 

Betlehem kaldes også for Davids hus.

 

Har David mus?

 

Hvad?

 

Har David stadig mus? Kunne det ikke være sjovt at have en mus….?

 

Jeg taler ikke om mus, men om et hus. Davids hus.

 

Mus i et hus….

 

Du afbryder mig hele tiden. Jeg troede, du kendte historien.

Altså, Betlehem kaldes også Davids mus, - hus mener jeg. OG Maria og Josef skulle til Betlehem,

 

Synger: Et barn er født i Betlehem…. Den synger vi hvert år

 

Ja, det er rigtigt.

Maria og Josef skulle til Betlehem, og de gik hele vejen.

 

Hvorfor tog de ikke bare toget?


Dengang havde man hverken opfundet bilen, toget eller flyvemaskinen, så derfor blev de nødt til at gå. Og det var altså en meget, meget lang gåtur – især for Maria, for hun havde jo en stor, gravid mave. Heldigvis skaffede Josef et æsel, som hun kunne sidde på, og så gik det straks lidt lettere.


Et æsel, hvad er det, et æsel er?


Det er dem, der siger sådan her…..

Muh…

 

NEJ!

Kan I sige det rigtigt børn…. I-har-i-har

 

Nå. Endelig langt om længe, da det var ved at blive aften, kom de til byen Bethlehem, men tænk engang: Imens de gik på vejen, kunne Maria mærke, at nu skulle hun altså føde.

 

Er det ikke lidt ulækkert?

 

Hvad?

 

Fløde. Bliver man ikke fed af det?

 

Jo jo, alt med måde. Men jeg sagde altså føde, og ikke fløde. Maria skulle til at føde det lille Jesusbarn.

Josef havde derfor brug for et værelse.

Desværre, alle værelser er optaget! sagde kromutter.

  • Jamen min kone skal føde! protesterede Josef.
  • Hør nu her, alle værelser er optaget! gentog kromutter

 

(rækker hånden op og siger højt )

Jeg har plads, de kan bo hos os. 

 

Hør her – historien foregår altså ikke nu. Den foregik for mange år siden….

Kromutter forklarede:

  • Der er stor fest i Betlehem, og de har lejet alle værelser på hele kroen! Sagde kromutter.

Heldigvis fik de lov at være i stalden, og dér kunne Maria endelig komme til at føde sit barn.

Udenfor Betlehem var der en mark med nogle hyrder, som passede får. Pludselig skete der noget meget mærkeligt: En stor, smuk engel viste sig for dem og lyste.

 

Blev de ikke meget bange? Det lyder som et mærkeligt lys?

( lyser med en lygte rundt i kirken)


Jo, det gjorde de. Men engel betyder bare budbringer. Et slags gammeldags postbud.

De blev selvfølgelig meget forskrækkede, men englen smilede og sagde – I skal ikke være bange! Jeg er kommet for at fortælle jer en fantastisk nyhed: Der er lige født en dreng, som skal blive jeres konge!

 

En konge? Lige som ham der August….?


Augustus hed han. Men det er et godt spørgsmål. Jesus blev en slags konge, der bestemte at vi skal være gode ved hinanden.  

Nå men… I det samme var der en masse engle oppe i Himlen, som kom frem og begyndte at synge. De sang – Tak, kære Gud, fordi du har sendt Jesus, og gid der må blive fred i Verden hos alle.

 

OG sådan er det jo: Hvis vi alle sammen hele tiden var søde og kærlige ved hinanden ligesom Jesus var – hele tiden – så ville der være fred i verden.

 

SNIP-SNAP-SNUDE så er den historie lige begyndt, og stadig levende. Vi gentager den jo hvert år på dette tidspunkt. 

 



Grundteksten er en meget redigeret version af julefortællingen fra "Sigurd fortæller bibelhistorier". Første linje om ad-vent af lånt af sognepræst Gitte B. Lorentzen.