Hvis vi tror på menneskeheden
Og har rekspekt for hvad der er jordisk
Og en usvigelig tro
På fred og kærlighed og forståelse
Kunne dette være himlen på jorden
Himlen er i vort hjerte

Jeg ser evangeliet som en dynamisk størrelse. Sætter man evangeliet op mod og overfor det levede menneskeliv, ja, så er der efter min mening rigeligt at tale om. Enhver menneskelig begivenhed, ethvert stykke liv levet, vil altid kunne ses og måske forstås i evangeliets lys, men nødvendigvis konteksuelt. En evangelietekst vil altid blive læst forskelligt, afhængig af læserens forudsætninger, og den tid, og det samfund han eller hun bor i. Og dette forhold gør sig også gældende i forhold til mange regulære litterære tekster, herunder sangtekster. Jeg havde fx. før nytår ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at Tracy Chapmans sang "Talkin Bout A Revolution", som vi lige har hørt, skulle give mig øjeblikkelige associationer til folkeopstandene i Mellemøsten og Nordafrika. Sangen handler om USA, og da den er fra før 1989, kan den ikke engang være en reference til opstandene i den tidligere Østblok. Mange af Chapmans sange, og det gælder i særdeleshed også dem på hendes debutalbum, udgør tilsammen en mosaik, som kunne kaldes en tekstforfatters version af Jakob Holts Amerikanske Billeder: "On the back streets of America They kill the dream of America" som det hedder i "Accross The Lines". Skulle man overføre denne kritik, eller denne konstatering, om man vil, til danske forhold, kunne det måske udtrykkes - 'på landets herberge og nattjenester, blandt narkoprostituererde og alkoholikere, smadres illusionen om et velfungerende velfærdssamfund'.

Revolution. Et ord, som kristendommen historisk set har det meget svært med, i hvert fald i den protestantiske udgave. Hvor revolution er noget meget ydre, en meget konkret ydre forandring, især i grundlæggende samfunds- og magtforhold, så ville det samme ord i protestantismen i bedste fald kunne bruges som en metafor for en markant indre fornyelse hos det omvendte kristne menneske. Og vi kunne nok godt bruge en del mentale revolutioner. Som hun synger i sangen "Why?" fra debutalbummet: Hvorfor er der hungersnød i verden, når der på global plan er så megen mad. Hvordan kan vi være så mange mennesker på jorden, og alligevel findes der så mange ensomme mennesker. Hvorfor kaldes missiler for fredsbevarende, når deres formål er at dræbe.

Nu er den sociale indignition, som Chapmans tekstunivers også er udtryk for, jo ikke forbeholdt socialismen, omend hun bruger megen socialistisk retorik. Fx. hedder det "So you make a little money Off of somebody else's sweat" som det hedder i "So" fra Matters Of The Heart. Og socialisme og kristendom har et noget anstrengt forhold til hinanden, som på dansk jord blandt andet skyldes en teologisk strid om gernings- og ordmission i forbindelse med kirkens rolle, da armoden i kølvandet på industrialiseringen tog til i København. Skulle kirken først og fremmest forkynde i kirken, og intet andet. Eller var det en lige så vigtig opgave at tage sig af de fattige, der stod lige uden for kirkens dør. Her har mange følt sig totalt svigtet af kirken, og den spirende socialisme blev i stedet set som muligheden, hjælpen og håbet om et bedre liv kunne komme fra. Kristendommen lullede bare folk i søvn, var opium for folket. At det i dag er blevet således, at der statistisk set er flere SFere end DFere der går jævnligt i kirken, er en ganske anden historie.

Men af samme historiske grunde studser jeg over den netop læste tekst, som er min danske oversættelse af Tracy Chapmans sang "Heaven Is Here On Earth" fra New Beginning. Hvordan kan hun komme fra en tekst, hvor der mumles om revolution alle vegne, omend det bliver ved snakken, til en tekst, hvor hun bruger decideret kristen retorik?

Forklaringen er faktisk meget enkel, og fortæller i øvrigt også en del om, hvor enkel kristendommen er. Hvis man ser til det nære, så laver Chapman nemlig også nogle meget smukke kærlighedssange. Der er "For You" om hvor svært det er at sætte ord på sin kærlighed overfor en elsket person. Eller "For My Lover", om den elskede der vælger at sidde fjorten dage i fængsel i stedet for kæresten. Og egentlig også monsterhittet "Fast Car", hvor et par finder sammen om at komme ud af slummen og elendigheden omend på en noget håbløs baggrund. "Starting from zero you got nothing to loose", som det hedder i sangen. Så er der trods alt nok mere håb i "She Has Got a Ticket", også fra debutalbummet, hvor en kvinde har truffet valget, at nu er det nu. Som det hedder: "She has got a ticket I think she is gonna use it". Altså, hun har set en vej ud, en mulighed. Det er om at bruge de muligheder, der dukker op. Træffe valget, tage udgangspunkt i håbet.

Grundtvig gjorde en dyd ud af at søge at forstå de store kristne begreber ud fra netop hverdagens situationer. Har man oplevet kærligheden til en elsket person, om det så er et barn eller ægtefællen, ja, så kan man også bedre forstå, hvad det vil sige, når man taler om Guds uudgrundelige kærlighed til mennesket. Så til trods for alt elendigheden i USA bagside, eller i den globale ulighed, i en verden, hvor viljen kunne ændre meget, hvis man turde træffe anderledes valg, og hvor man i sit indre godt kunne håbe på en eller anden revolution, ja, så trives kærligheden mellem mennesker trods alt stadigvæk. Og vejen ud af elendigheden er netop at holde fast ved dette forhold, at kærligheden mellem mennesker rent faktisk eksisterer, alt til trods. Grundtvig ville sige, at Gudsriget eksisterer glimtvis i det kærlige møde med næsten, med medmennesket. Det er ikke kun, men også et spørgsmål om vilje at bringe det videre. Riget er nær, det forjættede land ligger lige ved vores fødder, skriver Chapman, med noget der næsten er et citat fra det nye testamente. Det er blot et spørgsmål om at få øje på det i det almindelige menneskeliv. Blot det at gå på arbejde kaldte Luther en gudstjeneste, altså en tjeneste for Gud. Så der er ressourcer at give videre til de fattige.  

Vi mennesker har en forbløffende magt til enten at give eller at tage liv, men hvis verden er en kirke, som Chapman skriver til sidst, er det rigtige valg jo åbenlyst. Vi er født "inside the gates", indenfor porten, i Paradisets Have, tænker jeg hun mener, født til at skabe liv.

Og i en usvigelig tro på dette, ja, så er det forjættede land, Gudsriget, himlen på jorden, lige ved vores fødder.