I Det Nye Testamente, som er skrevet på græsk, kaldes vin stort set udelukkende for oinos (οἶνος), som er en berusende drik - vin, som vi kender det. Et enkelt sted omtales vinen også som gleukos (γλευκος), ”druesaft” eller ”sød vin”, men her er konteksten netop en mistanke om beruselse under pinsefejringen i Jerusalem (Apostlenes Gerninger 2,13), og deraf kan man udlede, at gleukos ikke er en alkoholfri drik.
Ligesom i Det Gamle Testamente fylder vin og vindyrkning ganske meget i Det Nye Testamente. Flere af Jesus’ lignelser handler om en vingård og vindyrkere (Matthæus 20,1-16; 21,28-41; Lukas 13,6-9) og om vin (Matthæus 9,17) og i Markusevangeliet 14,25 taler Jesus om at drikke ny vin i Guds rige (jf. Matthæus 26,29). I Johannesevangeliet er Jesus’ første mirakel at forvandle vand til vin ved brylluppet i Kana (2,1-12). Vin bruges også symbolsk som et billede på blod, eksempelvis i forbindelse med nadveren (Matthæus 26,27-28) og i Åbenbaringen 14,17-20, hvor jordens vinstok og dens druer knuses i Guds harmes store perse, så blodet flyder ud over jorden.
Sjovt nok er der i Det Nye Testamente et enkelt sted ligefrem et påbud om at drikke vin og ikke kun vand: ”Drik ikke længere bare vand, men tag lidt vin for din mave, og fordi du så tit er syg” (1 Timotheusbrev 5,23).
Johannes Døber fremhæves som en person, der hverken ”spiser eller drikker”, dvs. en asket, der udviser mådehold og faster, hvorimod Jesus både spiser og drikker og omtales som en ”frådser og en dranker” (Matthæusevangeliet 11,18-19; Lukasevangeliet 7,33-34). Jesus og hans disciple har altså ikke afholdt sig fra at drikke vin, hvilket både fortællingen om brylluppet i Kana og nadverfortællingen da også synes at indikere.
Johannes’ særlige asketiske status kan skyldes, at han i Det Nye Testamente fremstilles som nasiræer (Lukas 1,15; jf. Dommerbogen 13,4-5; 1 Sam 1,11 og 4 Mosebog 6,4), som jo altså var en person, der havde aflagt et særligt løfte til Gud.
Der synes ikke at være noget egentligt forbud mod vin og alkohol i Det Nye Testamente, men ligesom i Det Gamle Testamente advares der mod overforbrug. Eksempelvis i Efeserbrevet 5,18: ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden” (jf. Lukasevangeliet 21,34; 1 Timotheus Brev 3,3.8; Titus' Brev 2,3). Og i Første Petersbrev 4,3, hvor en udsvævende livsførelse fremstilles som noget, der ikke passer sig for kristne: ”For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse.”
Sjovt nok er der i Det Nye Testamente et enkelt sted ligefrem et påbud om at drikke vin og ikke kun vand: ”Drik ikke længere bare vand, men tag lidt vin for din mave, og fordi du så tit er syg” (1 Timotheusbrev 5,23). Vinen er naturligvis medicinsk her, men forbudt er den i alle fald ikke.
Konklusionen må således være, at der ikke er noget i Bibelen, hverken i Det Gamle eller Det Nye Testamente, der peger i retning af, at den vin, der drikkes af Jesus og af alle mulige andre, er alkoholfri vin. Men der er adskillige eksempler på, at Bibelen advarer imod eller ligefrem forbyder et umådeholdent forbrug af vin; vin med procenter i er altså helt i orden, men overdreven fuldskab, frådseri og umådehold bryder de bibelske forfattere sig for det meste ikke om. Som der står i Hoseas’ Bog 4,11: ”Vinen tager mit folks forstand.”
Her til sidst kan jeg ikke dy mig for også at komme med et kort citat fra Salme 104,14-15, så mit svar ikke afsluttes med løftede pegefingre: ”Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden og vin, der giver mennesker glæde.”
Med venlig hilsen Anne Katrine de Hemmer Gudme
Anne Gudme er ph.d. og blev i juni 2013 udnævnt til professor MSO i Det Gamle Testamente ved Københavns Universitet.
Teksten er taget fra bibelselskabet.dk
