Dåb/nadver

 

Mandelas lære

 

Etik uden Gud?

 

Michael Jackson, m.fl.

 

Gud er kærlighed?

 

Næstekærlighed?

 

Avatar og klima?

 

Mit kristendomsyn

 

Synd tappert!

 

Big Bang, m.v.

 

Dommedag

 

Gode gerninger?

 

GT og Jesus?

 

Hvem er næsten?

 

Debatindlægget er trykt i Dansk Kirketidende,

 

februar 2012

 

 

 

"

Indfør en tredje tekstrække

 

Debatindlæg af Juma Kruse, cand.theol., forfatter og civiløkonom.

 

Jeg synes, folkekirken skulle indføre en tredje tekstrække, som tillæg til de to, der i dag bliver læst hvert andet år. Og det kan kun gå for langsomt.

Det skal være en tekstrække, kun med nytestamentlige tekster, og selvfølgelig skal strukturen i en sådan tekstrække give mening, men det har vi jo også gode folk til at tage sig af.

Jeg har intet ønske om at ændre på de to eksisterende, men ’turnusordningen’ vil selvfølgelig få en anden karakter.

Jeg forestiller mig, at første tekstrække læses som altid, da det er den ældste, og derfor er garant for en slags kontinuitet. At (folke)kirken også repræsenterer kontinuiteten, er selve højmessen et levende symbol på, og godt for det.

Til gengæld forestiller jeg mig, at anden og en (kommende?) tredje tekstrække skiftes til at være den tekstrække, der læses fra, når vi normalt bare ville have læst fra anden tekstrække. De kunne fx skifte plads ved hvert skudår. Et tænkt eksempel vil se således ud: I 2011, første tekstrække, i 2012, tredje tekstrække, i 2013, første tekstrække, i 2014, tredje tekstrække, i 2015, første tekstrække, i 2016, anden tekstrække, osv.

Jeg er overbevist om, at en sådan ændring vil gøre folkekirken endnu mere dynamisk, end den allerede er i dag. For folkekirkens præster vil det blive historisk, at de for første gang i deres levetid får mulighed for at prædike over nye tekster. Med den guldgruppe af tekster, der er i det nye testamente, er det faktisk besynderligt, at vi ikke har fået en tredje tekstrække indført for længst, så meget desto mere som kirken heldigvis ikke har været bange for at udvikle sig på mange andre områder – her tænker jeg på de mange alternative gudstjenesteformer, der er blevet almindelige mange steder i dag, børnegudstjenester, natgudstjenester, rytmiske gudstjenester, osv. Og en meget stor del af højmessen består af salmesang, derfor er det i grunden mærkeligt, at der ikke er noget odiøst i en ny salmebog. Og en autoriseret nyoversættelse af det nye testamente har vi også fået (selvom det er et par årtier siden sidst), men den tredje tekstrække udebliver på ubestemt tid. "