Hvordan overlever man i en verden, hvor der tit skal træffes vigtige beslutninger? Beslutninger, der også har konsekvenser for ens medmennesker? Hvordan får man tingene til at gro, også i perioder, hvor der ikke er nogen grund til at tro på, at tingene nok skal lykkes?
Mandela valgte en meget bogstavlig løsning, nemlig at anlægge en have i fængslet: "Som de eneste fanger på etagen havde de adgang til en stor friluftsterrasse. Der byggede Mandela en imponerende have ved hjælp af toogtredive tohundredeliters olietønder, som var blevet skåret mdit over og fyldt med jord. Han dyrkede tomater, løg, auberginer, jordbær, spinat, kål, broccoli, rødbeder, salat og blomkål. Han arbejdede i haven to timer hver formiddag efter at have gjort gymnastik og så igen om eftermiddagen. Det blev mere end blot en adspredelse. Det var en periode, hvor tiden stod stille, hvor han kunne gøre noget livsbekræftende og skabende. (...) For Mandela bestod hans liv i at tjene andre, og haven gav ham hvile fra verdens tumult og storme. På den måde hjalp den ham til at udføre sit rigtige arbejde. Det var ikke et tilflugtssted, men et sted for fornyelse." (s. 186 + 188).
