Prædiken efter Juleevangeliet, 2013 (Luk. kap. 2, v. 1-14). Holdt på ældrecentret Bakkegården i Thorning, mandag 23. december 2013
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«
I min barndom var lillejuleaften en særlig dag. Min bror og jeg havde det ritual at gå udenfor huset, ringe på døren til vores hus, og når vores mor kom for at lukke op, synge en kort sang, som lød ”Lillejuleaften må vi synge for din dør, lillejuleaften, dér bliver kagen aldrig tør”. Det var bare for sjovt, og vi fik altid en lille slikpose for det.
Lillejuleaften er det hele lige op over, det hele kulminerer meget snart, først og fremmest i morgen aften, for de flestes vedkommende, selvom der også er mange skilsmissefamilier, der fejrer juleaften både i dag og i morgen aften.
Vi ønsker alle, at det hele forløber så planmæssigt som muligt, til alles glæde. Om det så er en jul i familiens skød, eller det er andre steder. Der er som bekendt ikke én rigtig måde at fejre julen på.
Jeg nævner det, fordi jeg alligevel synes, der er blevet noget præstationsagtigt over december måned. Ve den, der ikke oplever en rigtig eller ordentlig jul. Vi kender jo alle udtrykkene – gaveræset, madfrådseriet, overtrukne kontokort, som det hedder i en julepopsang. I en reklame for et teleselskab, har de valgt at synge ”We wish you a merry Business” i stedet for ”We wish you a merry Christmas”. Det lyder næsten helt ens, men mens det sidste betyder “Vi ønsker jer en glædelig jul”, betyder det første “Vi ønsker jer en god forretning”, en god omsætning, om man vil. Et meget sjovt ordspil på engelsk, kan man sige, men også symptomatisk, synes jeg.
At julemåneden, december måned, i høj grad er båret oppe af forretningslivet, og de forventninger de er med til at skrue op, er nok et vilkår, vi må leve med, i vort sekulære præstationssamfund. Mange af os har vænnet os til det, fordi vi ikke rigtigt kender til andet.
Derfor glæder det mig også uudsigeligt, at netop julegudstjenester er så velbesøgte i vores land, som tilfældet er. Jeg kender også ateister, som siger, at julen ikke rigtigt er det samme uden Juleevangeliet. Historien gør et voldsomt indtryk på alle, uanset hvad vi hver især ligger i historien. ”Og det skete i de dage” er måske det mest kendte udsagn fra bibelen overhovedet, og jeg har personligt set meget frem til at læse Juleevangeliet for jer i dag.
Alle kan følge med, når det gælder Juleevangeliet. Både børn og voksne, og barnlige sjæle. At mennesker flygter, er desværre ikke noget nyt fænomen. At de kommer til et herberg, der er så fyldt op, at der ikke er plads, er også meget konkret. Og at et barn kommer til verden, er også til at forstå.
Miraklet, evangeliet til juleaften, er naturligvis, at det er selveste Guds søn, som kommer til verden. Sand Gud og sandt menneske. Sand Gud, fordi Jesus er uden synd, det vil sige, ufejlbarlig. Han er Vejen, Sandheden og Livet. Og sandt menneske, fordi han kommer til verden som alle os andre, har fødselsdag ligesom alle os andre, og både har behov for kærlighed, og kan være bange for døden.
Julenat, da vor Herre blev fød, da tændte sig lyset i mørkets skød.
At vi alle gerne vil gøre tingede så rigtigt, og så godt som muligt, er der ikke noget mærkeligt, eller forkert i. Men jeg mener personligt, at det store lys, der kommer til verden Julenat, Jesus Kristus, minder os om, at det ikke kommer an på vore præstationer, når det gælder om at være elsket. Jeg synes det er skønt at synge julesalmer, da de altid emmer af glæde, håb og kærlighed. Man slapper af, og vækkes i troen. Julens budskab er et glædens budskab i alle henseender. En ting er den glæde, vi alle kan have over et nyfødt barn – om det så er som forældre, bedsteforældre eller oldeforældre. En barnefødsel er altid et mirakel, hvis man spørger mig.
Men at selve Sandheden, Lyset, Kærligheden inkarneres i én person Julenat er et under, der bryder alle rammer for, hvad der er fantastisk – kun overgået af opstandelsen.
Julenat eksisterede der ingen bibel, som vi kender den i dag. Kun jødernes Torah, som sådan cirka svarer til vores Gamle Testamente. Det var det levende ord, og rygterne om Jesus, der bragede ud i verden. Ja, der var magthavere, der var så bange for den nye sandhed, ”den nye pagt ved mit blod”, som det senere kom til at hedde i forbindelse med nadveren, at de ønskede Jesus slået ihjel, allerede mens han var spæd. Det var derfor Josef og Maria flygtede.
Det er det budskab, der siden Julenat er blevet råbt ud fra tagene, og som i nogle tidsperioder har kostet kristne livet, og i nogle lande stadig koster kristne livet.
Det er det budskab, der gjalder hver søndag, og som begynder Julenat, og som det er umuligt at komme udenom, i hvert fald umuligt at undgå at forholde sig til.
Det lys, og den kærlighed, der er så uudgrundelig, at vi kan leve af den, nåde over nåde, som det hedder i Johannesevangeliet.
»Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Amen.
