Da jeg ikke læser fra de hellige skrifter, men fra Harry Potter, vil jeg bede jer blive siddende. Oplæsningen vil tage omkring 6-8 minutter.
Fra bind 2:
"Han gik rundt om skrivebordet, løftede hatten fra hylden og sænkede den langsomt ned over sit hoved. Den var alt for stor og gled helt ned over øjnene, ligesom den havde gjort sidst, Harry prøvede den. Han stirrede på hattens sorte inderside og ventede. Så hørtes en lille stemme i hans øre. "Noget på færde, Harry?".
"Øh, ja", mumlede Harry. "Øh, undskyld at jeg forstyrrer dig, men jeg ville bare spørge..."
"Du spekulerer over, om jeg mon anbragte dig i det rette tårn [i det rette kollegie]", fuldførte hatten hans sætning. "Ja ... du var meget vanskelig at placere. Men jeg står ved, hvad jeg sagde dengang -" Harry mærkede, hvordan hans hjerte sprang et slag over "- du ville have klaret dig strålende som Slytherin-elev [blandt mørkets troldmænd]".
Harry kunne næsten ikke få vejret. Han greb fat i skyggen og flåede hatten af. Den hang slatten i hans hånd, nusset, muggen og mørnet. Harry satte den hurtigt tilbage på hylden med en følelse af søsyge.
"Du tager fejl", sagde han højt..."
(...) [lidt senere, også bind 2]
""Så burde jeg altså være på Slytherin-kollegiet [blandt mørkets troldmænd]", sagde Harry og så desperat på [rektor] Dumbledore. "Fordelingshatten kunne gennemskue mig, og den ...".
"Den placerede dig på Gryffindor-kollegiet [blandt dem der kæmper den gode sag]", afgjorde [rektor] Dumbledore roligt. "Hør nu her, Harry. Du er begavet med mange af de evner, som (...) Slytherin [en af de værste troldmænd] værdsatte i sine håndplukkede elever. For det første besidder du hans egen sjældne gave som slangehvisker ... du er snarrådig ... beslutsom ... og endelig er du ikke bange for at tilsidesætte reglementet, når du finder det er påkrævet ...". Han klukkede lidt i skægget ved sine sidste ord, før han fortsatte: "Men fordelingshatten lod dig blive Gryffindor-elev [blandt dem, der kæmper den gode sag]. Ved du hvorfor? Prøv at tænke dig om". "Den placerede mig kun [der] på Gryffindor [blandt dem, der kæmper den gode sag], fordi jeg tiggede den om det," sagde Harry nedslået. "Præcis", sagde [rektor] Dumbledore med et strålende smil. "Og det adskiller dig helt fra (...) [den onde Voldemort]. Det er vores valg i livet, der gør os til dem, vi er, Harry. I langt højere grad end vores medfødte evner"".
Fra bind 4:
"[Rektor Dumbledore siger til hele skolen plus gæster, der er forsamlet:] Jeg siger til jer alle: I lyset af [den onde] Lord Voldemorts genkomst er vi kun så stærke, som vi er forenede, så svage, som vi er splittede. Lord Voldemorts talent for at sprede splid og fjendskab er meget stort. Vi kan kun bekæmpe ham ved at udvise lige så stort talent for at fastholde venskabsbånd og tillid. Forskelle i sprog og vaner betyder intet, hvis vi har fælles mål og bærer åbenhed i hjertet. Det er min overbevisning - og aldrig har jeg ønsket så stærkt, at jeg tager fejl - at vi går mørke og svære tider i møde. Nogle af jer, der sidder her i Storsalen, har allerede lidt som en direkte følge af [den onde] Lord Voldemorts handlinger. Mange familier er blevet splittet. Mange hjem ødelagt. For en uge siden blev en elev taget fra vor midte. Husk altid Cedric. Hvis der skulle komme en tid, hvor I må vælge imellem, hvad der er ret, og hvad der er let, så husk på, hvad der skete med en dreng, der var god, venlig og tapper, fordi han krydsede Lord Voldemorts vej"".
Endelig fra bind 6:
""Men jeg har ikke usædvanlige evner og kræfter", røg det uvilkårligt ud af Harry. "Jo, du har", sagde [rektor] Dumbledore bestemt. "Du har en kraft, som [den onde] Voldemort aldrig har haft. "Du kan ..." "Ja, jeg ved det godt", sagde Harry utålmodigt. "Jeg kan elske!". Det var lige før, han tilføjede: Og hvad så! "Ja, Harry, du kan elske", sagde [rektor] Dumbledore, der lod til at vide, præcis hvad Harry lige havde bidt i sig. "Og det er en stor og forunderlig ting, når man tænker på alt det, du har været udsat for. Du er stadig for ung til at forstå, hvor usædvanligt det er, Harry". "Så når profetien siger, at jeg besidder kræfter, som Mørkets Herre ikke selv forstår, så betyder det bare - kærlighed?" spurgte Harry og følte sig lidt skuffet. "Ja, bare kærlighed"".
