Grundtvig nærede på sine sene dage en dyb skepsis over for datidens 'gudelige forsamlinger'. Det vil svare til det, vi i dag kalder frikirker. Grundtvig mente vel at mærke, at folk var i deres gode ret til at danne disse forsamlinger - men det kunne godt give et skær af farisæisme. Her bør det nævnes, at Grundtvig heller ikke ønskede nogen konfession bundet til folkekirken, som det jo endte med. En af hans pointer var, at når man aktivt vælger at danne 'sin egen' kirke, sender man signalet, at 'her er vi mere rigtige kristne end jer'. Sådan BEHØVER det jo ikke at være, men signalet er der. Det er også grunden til, at jeg selv er en varm fortaler for det, der er blevet kaldt 'den rummelige folkekirke'. Og derfor er det afgørende for mig, at der kun er én dåb, nemlig den i Faderens, Sønnens og Helligåndens Navn. Det betyder, at kommer man fra en frikirke, der praktiserer bekendelsesdåb (hvilket dog ikke alle frikirker gør), så skal man ikke gendøbes, hvis man i stedet vil være en del af folkekirken. Det omvendte er til gengæld tilfældet, hvis man går fra folkekirken til en sådan frikirke, da folkekirkens dåb ikke anerkendes her.
