Til slut: Man kan ikke tale Grundtvig uden at nævne hans salmer.
Den danske gudstjeneste er med rette kaldt en salmegudstjeneste med indlagt prædiken, og det mener jeg er Grundtvigs fortjeneste. Man taler sommetider om, at menigheden i folkekirken ikke er aktiv - de sidder blot og lytter. Og det er jo netop ikke rigtigt, selvom det godt nok kræver, at man kender salmerne. Jeg har ikke tænkt mig at lave nogen analyser, blot nævne fem af mine yndlingssalmer.
Et nyt kirkeår er aldrig rigtigt begyndt, førend denne salme er sunget:
"Vær velkommen, Herrens år"
Juleaftensdag skal man synge:
"Dejlig er den himmelblå" (hans første salme)
Kristus er ikke opstanden, førend der er sunget
"Krist stod op af døde"
Desuden er denne salme et must i pinsen:
"I al sin glas nu stråler solen"
Og endelig:
"O Kristelighed" - om landet hvor kærlighed bor.
Salmernes tekst og melodierne hertil kan ses på siden www.dendanskesalmebogonline.dk
Hvad angår Grundtvigs salmer, er jeg ikke den store kender. Men, hvis man bemærker det, når man synger i kirken, kan man næsten ikke holde en gudstjeneste uden at synge en grundtvigsalme.
Hans navn står på cirka 1/3 af salmerne i den danske salmebog.
