Dåb/nadver

 

Mandelas lære

 

Etik uden Gud?

 

Michael Jackson, m.fl.

 

Gud er kærlighed?

 

Næstekærlighed?

 

Avatar og klima?

 

Mit kristendomsyn

 

Synd tappert!

 

Big Bang, m.v.

 

Dommedag

 

Gode gerninger?

 

GT og Jesus?

 

Hvem er næsten?

Samtale om hvad?

 

 

Med lov skal man land bygge, og folkets liv er lovens fylde, som det hedder. Vækkelsen opstår i den daglige medmenneskelige kontakt, som Holdt nævner. Og beslutninger, der vedrører samfundet og dets indretning skal træffes med kærlighed, kærlighed til næsten, herunder de ressourcesvage og marginaliserede. Derfor handler demokrati heller ikke kun om det rent tekniske, som frie valg, ytrings- og pressefrihed, osv. Det er også en HOLDNING, og derfor refererer også Kjeld Holm (i "Demokrati - holdning og hysteri") til netop Hal Koch og hans fokus på samtalen. Men den kan ikke være fundamentet, mener Holm, for man kan sagtens føre samtaler, der ikke er befordrende for demokratiet, derfor må den etiske grundholdning, de fundamentale demokratiske værdier, være fundamentet - herunder forholdet til sine medmennesker. Er der ingen respekt for medmennesket, er det svært at se et demokrati for sig. Til gengæld er der ikke grænser for, hvad man kan føre samtaler om, og med hvem, og i hvilke sammenhænge, så længe denne grundholding er til stede.

 

Her nævner Knud Viby (i "Men er der noget at spille om?"), at netop dette sommetider kan være udfordringen i unge nationer som fx. i Afrika. Hvis fundamentet er relationerne i stammen/klanen, har en statsleder ikke nødvendigvis samme legitimitet som de "kloge mænd" i lokalsamfundet. Og med demokrati (i hvert fald efter vestligt forbillede) indføres som regel også økonomiske reformer, som på kort sigt vil gøre de fattige endnu fattigere. Mange afrikanere, i særdeleshed i stammesamfund, har det med demokratiet, som mange europæere, og i særdeleshed mange danskere, har det med demokratiet, som det udfolder sig i EU: Lang afstand, og spørgsmålet - hvad får jeg/vi egentlig ud af det?

 

"Vi skal også stille spørgsmålstegn ved de objektive sandheder, som samfundet i almindelighed optræder med", skriver Erik Clausen (i "Det udemokratiske demokrati - eller hvorfor er der ikke hunde i hundekiks?", s.192). Det er kendetegnende ved politiske debatter, at det sprog, der bruges, tages for givet. Hvordan taler man om arbejdsløshed? Om økonomiske kriser? Om førstnævnte skriver Clausen: "Nu er arbejdsløshed jo ikke noget Vor Herre har skabt lige som syd og nord og øst og vest, den er menneskeskabt, den har vi selv skabt, men vi omtaler det i vores bevidsthed og daglighed som om det var en objektiv sandhed" (s. 192). Her tænker Clausen blandt andet på, at talen om arbejdsløshed forudsætter, at vi er enige om, hvad det vil sige at arbejde. Kunstnere, og alle dem, der er beskæftiget i frivilligt arbejde, tælles som regel ikke med. Det kan have sine grunde, men nogen objektiv sandhed er det ikke.

 

Derfor er det helt essentielt, at man skal kunne diskutere ALT. Det er klart, at der er noget, der er mere meningsfuldt at diskutere end andet. Men principielt skal der ikke være grænser for, hvad der kan samtales om. Og det er så meget desto vigtigere, da de emner, der i en periode præger den offentlige debat, potentielt også vil få indflydelse på lovgivningen, og dermed "systemernes indretning", og dermed vor (fremtidige) adfærd, som Marianne Jelved udtrykker det (i "Demokratiet begynder hos os selv", s. 197). Enhver lovgivning vil potentielt have afsmitning på et samfunds moral, enten i tilslutning eller afstandstagen, og dermed, hvad vi er potentielt 'fælles om' at mene er rigtigt og forkert.

 

Men uanset, så skulle det jo helst ske på et oplyst grundlag, og her kan man helt i Grundtvigs ånd henvise til højskoletraditionen, som Harald Engberg-Pedersen (i "Fra palaver til samtale") gør. "En dansk højskole er ypperligt egnet til at varetage den vækkelse, oplysning og opdragelse, som er folkestyrets nødvendighed. På højskolen kan man fordybe sig i velfærdssamfundets problemer, de globale sammenhænge og hele den moderne politiske uoverskuelighed. Men vigtigere endnu: Som højskoleelev er man borger i et lille samfund, hvor man har alle chancer for at opdage noget om samtalens hemmeligheder og opleve glæden ved at være fælles om at løse de opgaver, der melder sig i dagligdagen" (s.204).

 

Med LOVE skal man land bygge, som en kunstnergruppe har formuleret det, hvor LOVE udtales på engelsk.