Prædiken ved andagt i Thorning Kirke i anledning af Lyserød Lørdag i Thorning, 5. oktober 2013
Dette epistel skriver apostelen Paulus i Andet Korintherbrev:
Men ligesom I er rige på alt, på tro og tale og kundskab og al beslutsomhed og på den kærlighed, vi har vakt hos jer, må I også vise jeres rigdom i denne indsamling. Jeg siger det ikke som en befaling, men fordi jeg ved hjælp af andres beslutsomhed vil prøve, om også jeres kærlighed er ægte – og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom. Men min mening giver jeg hermed til kende. Det er til jeres eget bedste, da I jo allerede i fjor ikke blot satte indsamlingen i gang, men også satte al jeres vilje ind på den. Bring den nu også til afslutning, for at I kan fuldføre efter evne på samme måde, som I så beredvilligt begyndte. For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner. Det er jo ikke, for at andre kan få det lettere og I få besvær, men for at der kan være ligevægt. For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt – som der står skrevet: »Den, der havde samlet meget, havde ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt.«
Hvis man kigger i Det Gamle og Det Nye Testamente, vil man støde på ordet "kræft" en enkelt gang begge steder. Det afhænger dog lidt af hvilket årstal den danske oversættelse er fra. I Andet Timotheusbrev hedder det fx. : "Hold dig fra den ugudelige, tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed, og deres lære vil brede sig som kræft". Det skal nævnes, at en oversættelse til koldbrand også er en mulighed. Hos Hoseas i Det Gamle Testamente hedder det: "Men jeg er som kræft for Efraim, som edder for Judas hus." Min tidligere lærer i Det Gamle Testamente har skrevet til mig i en kommentar på facebook, at oversættelsen fra hebraisk her er passende. Vi må huske, at præcise diagnoser på kræft, ja, sygdomme i det hele taget, er en ret moderne foreteelse. Dét er trods alt en udvikling, vi kan være glade for, når det nu skal være.
Man kan derfor sige, at selvom kræft i dag kaldes for en livsstilssygdom, og givet også er det, så er det ingenlunde noget nyt fænomen, selvom diagnosticeringen og dermed håndteringen af den, naturligvis er på et stadie i dag, som var totalt fremmed på både Hoseas' og Timotheus' tid.
Men selvom kræft altså kaldes en livsstilssygdom, og der dermed lægges op til, at vi hver især kan gøre noget for at forebygge sygdommen - I kender sikkert alle rådene om motion og kost - selvom det er sådan, så synes - eller opleves - det alligevel som om, at sygdommen rammer tilfældigt og i flæng. Med mindre man ligefrem er arveligt disponeret for sygdommen, er der næppe mange, der går og tænker, at selvfølgelig må det også ramme mig en dag.
Ikke desto mindre tror jeg, at mange af os kender nogen, eller kender nogen, som kender nogen, som har haft kræft helt tæt inde på livet. Og selv om man måske kun har iagttaget det på afstand, er det stadig en hård omgang at være vidne til. Heldigvis er der stadig mange, som når nogenlunde hel igennem, og ud på den anden side igen, og tilbage til livet.
Vi er derfor mange, der kender til den frygt og angst og usikkerhed, der er forbundet med sygdommen, enten direkte, eller indirekte.
Heldigvis kan man sige, når nu det skal være, at det, der trods alt - og alt andet lige - kan forebygge sygdommen, hører til i den sjovere ende af skalaen. Her tænker jeg ikke kun, men især på motion, og det glæder mig, at motion i dag er mere naturligt og almindeligt også i folkeskolen. Det var det ikke på samme måde, da jeg gik i folkeskolen i 80erne.
Motion og motionsløb er i øvrigt også et relativt nyt fænomen. Hvis nogen har set den sjove "Tilbage til fremtiden"-trilogi med Michael J. Fox i hovedrollen, kan I måske også huske den scene, hvor han i skikkelse af Marty FcFly fortæller, hvordan man i 80erne tager sig en løbetur. I den cowboy-tid han er havnet i, spørger de undrende, hvorfor man finder på noget så skørt som at løbe sig en tur. Jogge, som vi vist kaldte det engang. De var nemlig vant til kun at løbe, når der var nogen efter dem, med mindre de tog hesten. FcFly svarer "for sjovt", hvortil de andre svarer "hvad i al verden er der sjovt ved at løbe?".
Det er vi heldigvis mange, der synes det er, og det glæder mig derfor også, at der er så mange løbeaktiviteter i dag i Thorning i anledning af Lyserød Lørdag.
I det hele taget så glæder det mig, det engagement, der er kastet ind i arrangementerne over hele landet, herunder i Thorning og omegn.
Når alt det er sagt, så er der stadig den virkelighed, man må forholde sig til, når man enten bliver ramt af brystkræft eller en anden kræftsygdom. Og den virkelighed man må forholde sig til som pårørende. Selvom en kræftdiagnose i dag ikke nødvendigvis er lig en dødsdom, så kan den være det, og der er ikke noget at sige til, at både den, der rammes, og eventuelle børn eller ægtefælle, der kigger på, kan falde ned i et sort hul.
Man bliver naturligvis ikke helbredt fra kræft ved at gå i kirke, men kirken tilbyder så ubetinget et rum, hvor man gerne må være forsvarsløs, afmægtigt, fortvivlet, fortabt, bundløs ulykkelig, eller hvilke følelser, der naturligt kan ramme et menneske i en sådan situation.
Hvis der er noget, som kirken og kristendommen kan, så er det at tilbyde et sådant rum, så er det at tilbyde muligheden af at være i Guds hænder. Det betyder ikke, at alt pludselig så bliver såre godt. Men det kan måske betyde en større accept af, at der bare er nogen ting, der er ude af vore hænder. Kirken kan tilbyde et rum, hvor der ikke skal præsteres, hvor vi alle er lige skrøbelige, hvor vi alle kan søge et rum med en slags mening, også når meningsløsheden buldrer af sted i vore hoveder og hjerter.
Og i dag er der i kirken desuden mulighed for at støtte kræftbekæmpelsen med et pengebeløb, da vi også samler ind i Thorning Kirke i dag, og dermed følger eksemplet fra Paulus' tid, hvor de, som jeg læste før, også samlede ind, når der var brug for penge i en god sags tjeneste. Alle pengene går via Støt Brysterne-kampagnen til Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med både forebyggelse, forskning, rådgivning, oplysning og meget mere. Jeg skal fortælle, at der samles ind i den skål, der er placeret til venstre, inden man går ind i våbenhuset, når man går ud af kirken. Ethvert beløb er en gave til sagen.
Efter næste salme om at tjene vor næste ["Menneske din egen magt" DDS 370], er der Fadervor og velsignelse, inden vi synger den sidste salme ["Du, som gir os liv og gør os glade" DDS 369].
