Det er min opfattelse, at æresdrab er en kulturel forteelse, og ikke har noget direkte med islam at gøre. Dette synspunkt mere end antydes da også i Naser Khaders bog Ære og skam (s.79). Ikke desto mindre er disse præ-islamiske traditioner meget udbredte i netop muslimske lande, hvor ære-og-skam problematikken spiller en markant rolle. Familiens enhed spiller i denne forbindelse en altafgørende rolle. Ikke sært at især den ældre generation af muslimske indvandrere har svært ved at finde sig til rette i den vestlige kulturs individualisme: "Piger og drenge får tudet ørerne fulde om, at individet kun er en lille del af en større helhed, og at det, der holder sammen på familien, er den gensidige afhængighed, hvor det først og fremmest gælder fællesskabets bedste, derefter kommer den enkeltes. Dette er i skarp modsætning til den danske opdragelse, som sigter på at skabe selvstændige individer, der selv - i princippet uden familiens hjælp - kan tage vare på deres liv (...) Familien skal altid fremstå som samlet, stærk og urørlig. Ingen må kunne sætte en finger på noget" (s. 175).
Ikke at vi ikke kender til ære og skam her til lands. Khader giver selv eksempler på udtryk som 'jeg er ikke en af den slags piger' og 'jeg vil ikke være hanrej og til grin for mine venner'. Som det fremgår af eksemplerne, har ære og skam begreberne en del med seksualitet at gøre, og det er formentlig derfor, at de ulykkelige æresdrab ofte ligger i forlængelse af, at en pige fra en muslimsk familie bliver kæreste med en etnisk dansker på en 'upassende måde'. En sådan afvigelse fra traditionen er netop et brud på familiens enhed, og ud fra denne kyniske logik må hun nødvendigvis ryddes af vejen.
Det er sikkert også derfor, at tørklædedebatten bliver så speget. På den ene side er der denne mærkelige insisteren på, at tørklædet per definition er kvindeundertrykkende. Især Dansk Folkeparti har vedtaget denne 'sandhed'. På den anden side er en del af tørklædets funktion netop, at kvinden har mulighed for at være sig selv, uden at blive opfattet som et sex-objekt. Grunden til at tørklædet i sin tid blev en naturlig del af muslimsk kultur, var fordi, at kvinderne gerne ville have samme høje status som Muhammeds mange hustruer, som dækkede sig. En muslimsk kvinde skal netop ikke tiltrække sig uvedkommende mænds opmærksomhed. Gør hun det, er hun selv ude om det.
Derfor også forargelsen over (letpåklædte) danske piger. De vil gerne være sex-objekter, det signalerer deres påklædning nemlig, og dermed ligger det lige for at kalde dem for 'ludere', hedder det (og det er naturligvis ikke undertegnedes holdning). Kultursammenstødet kan næsten ikke være mere markant. Problemet i vestlig kultur er jo blandt andet, at tørklædet kommer til at virke modsat. Hvor tørklædet skulle få især mænd til at kigge den anden vej, tiltrækker tørklædet i stedet for opmærksomhed, da det jo ikke er en normal del af såkaldt dansk kultur. Som også Bertung er inde på i Værdier, så kunne kravet til kvinder om at dække sig, i stedet tolkes til at betyde, at man blot skal gå i anstændigt tøj.
Det største problem undertegnede har med tørklædet er, ud over det, jeg har nævnt i afsnittet om tørklæder, at det virker forkyndende. Det er muligvis ikke hensigten, men sådan virker det, og det er sandsynligvis en væsentlig del af grunden til, at tørklædet debatteres så heftigt.
Mht. til forholdet til seksualitet kan kristendommen dog ikke gå ramt forbi. I en meget stor del af kristendommens historie har der hersket en udpræget seksualforskrækkelse, især takket være Paulus (og selvfølgelig ikke Jesus). Det vil også fremgå af menupunktet om mit kristendomssyn, at en stor del af de uoverensstemmelser, der er mellem den konservative højrefløj i folkekirken, og så det syn, min hjemmesiden fx. giver udtryk for, har en mere eller mindre direkte reference til køn og seksualitet.
På dette punkt mener jeg faktisk, at det er ikke så lidt endda, som Paulus har på samvittigheden. Fx. er homoseksualiet i vores kultur blevet noget odiøst, ja, i nogle miljøer så odiøst, at det udløser disse forfærdelige hate crimes. Og i det hele taget er denne utrolige fokus på og blanden sig i andres seksuelle orientering, mig til stadighed en gåde.
Har man virkelig ikke vigtigere ting at forholde sig til???
Men nu at gøre det helt klart: Muslimer skal vises omsorg og næstekærlighed, som ethvert andet medmenneske/enhver anden næste. Alt andet ville være et brud med det dobbelte kærlighedsbud. Men islam som religion skal bekæmpes med ord, igen og igen og igen...
